|
Botanisk Navn: Fagus silvatica
Vægt pr.m3: 550-800 kg
Vækstområde: Europa
Engelsk: Beech, European beech
Der er ingen forskel mellem splint og kerne, men ofte dannes i skoven en rødbrun "falsk" kerne, som opstår i forbindelse med såring af veddet eller forbindelse med meget kolde vintre. Veddets kulør er ved fældning lyst brunt. Ved tørring og eksponering af lys mørkner veddet til en rødbrun kulør.
Åretegningen er ikke så fremtrædende, men de mørkebrune kommaformede marvstrålers udløb ses tydeligt i sidetræets overflade. Veddet er spredtporet (der er normalt ikke tydelig forskel på vår- og høstved), dvs. strukturen i bøgetræ fremtræder meget ensartet.
Trækstyrke i fiberretningen 135 MPa
Trykstyrke i fiberretningen 52 - 56 MPa
Bøjningsstyrke i fiberretningen 105 - 118 MPa
Elasticitetsmodul i fiberretningen 10.000 - 16.000 MPa
Hårdhed, [Janka] i endetræ 78 - 83 MPa
|